Artikler |
Et vue over produktionenPå denne side findes links og udvalgte artikler fra mine over seks år i Bruxelles.
Se alle mine artikler for Kristeligt Dagblad på min medarbejderside på bladets hjemmeside.
Se og lyt til nogle af mine optrædender i elektroniske medier her.
Eller scroll ned ad siden og se eksempler fra mit artikelarkiv.
EU-lande overvejer skridt mod ny virus Maskinbladet d. 30. januar 2012 Den såkaldte Schmallenberg-virus, der rammer husdyr, har nu bredt sig til Storbritannien. Fødevareministeren har iværksat undersøgelse i Danmark.
Danmark ses som driftsikker EU-formand Kristeligt Dagblad d. 3. januar Som lille land med masser af EU-undtagelser og en plads uden for eurozonen midt i en gældskrise bliver det en udfordring for det danske EU-formandskab at finde sin plads i spidsen for Europa, vurderes det af tre kendere af EU-systemet.
Udvikling d. 18. december 2011 Ny chef for EU’s fælles udenrigstjeneste i Vietnam skal han være unionens diplomatiske talerør
EU: Danmark i spidsen for bistandsgigant Udvikling d. 18. december 2011 Til foråret skal EU's 27 udviklingsministre sætte nationale interesser til side og nå til enighed om en ny fælles udviklingspolitik. Som EU-formand spiller Danmark en nøglerolle.
EU-kommissær: Verden vil lytte, hvis vi står sammen Udvikling d. 18. december 2011 Interview: EU-landene skal koordinere deres bistand bedre, mener unionens udviklingskommissær, letten Andris Piebalgs. Han foreslår et fælles EU-dokument for hvert u-land, der modtager bistand.
A coalition of EU lovers and haters European Voice d. 15. december 2011 The incoming Danish presidency is split on the bigger questions of European policy, but it should have no problem pushing forward day-to-day work.
European Voice d. 15. december 2011 As Denmark takes the helm of the EU presidency, who are the ministers to watch out for?
Fødevareminister raser over fattighjælp Kristeligt Dagblad d. 15. november 2011 Et EU-fødevareprogram, som Danmark er lodret imod, står til to års forlængelse
Væsentlige fejl i udbetalinger af landbrugsmidler Maskinbladet d. 10. november For store arealindberetninger, hektarstøtte til områder med klipper og skov og kreativ brug af midler beregnet til fødevarehjælp til EU's fattigste er blandt de kritiske eksempler i den årlige rapport fra EU's revisionsret.
Jordbruksaktuellt d. 11. oktober 2011 Länder som inte lever upp till de nya reglerna inom EU f|r burh|ns kommer även fortsatt att kunna sälja äggen till den inhemska industrin, säger EU-kommissionär John Dalli.
Barroso: EU er i sin værste krise nogensinde Kristeligt Dagblad d. 29. september 2011 Eurokrisen er unionens ilddåb, siger EU-Kommissionens formand.
Nye præster skal pædofili-screenes Kristeligt Dagblad d. 28. september 2011 Kommende præster i den katolske kirke i Belgien skal gennemgå psykologiske evalueringer af deres seksualitet for at undgå fremtidige pædofiliskandaler
Seniorer skal motiveres tilbage på skolebænken Arbejdsmiljø d. 26. september 2011 Hvis ældre medarbejdere skal efteruddannes, skal der tages hensyn til deres specielle behov. Det viser en ny undersøgelse.
Belgisk burkaforbud træder i kraft i dag Kristeligt Dagblad d. 23. juli 2011 Fra i dag er der bødestraf eller fængsel til kvinder, der bærer burka eller niqab i Belgien. Menneskerettighedsforkæmpere protesterer, og to muslimske kvinder har bragt sagen for retten.
Kristeligt Dagblad d. 22. juli 2011
Lettelse i landbruget over realkreditløsning Maskinbladet d. 20. juli 2011
Høegh kritiserer EU-landbrugsreklame Maskinbladet d. 20. juli 2011 Den danske fødevareminister modarbejder, at EU skal betale for at reklamere for europæisk landbrug.
Aktiv dødshjælp: Hvem bestemmer, hvornår smerte er ubærlig? Kristeligt Dagblad d. 19. juli 2011 En sag om et ægtepar i Belgien, der fik lov til sammen at modtage aktiv dødshjælp, har skabt debat om ældres ensomhed som årsag til ikke at ville leve længere.
EU-certifikater for biobrændstoffer får hård medfart Maskinbladet d. 19. juli 2011 EU-Kommissionen har i dag præsenteret et nyt mærkningssystem, der skal garantere, at de biobrændstoffer, der ryger i tanken, er bæredygtige. Men grønne organisationer tvivler på, at mærkningsordningerne holder, hvad de lover.
EU stadig i tvivl om toldkontrol Kristeligt Dagblad d. 18. juli 2011 EU-Kommissionen vil intensivere overvågningen af den nye toldkontrol ved grænserne.
Åben politisk krig om fødevarehjælp Kristeligt Dagblad d. 30. juni 2011
EU-regnedrenge går efter fiktive farmere Maskinbladet d. 29. juni 2011
EU skal lære af e. coli-fadæsen Maskinbladet d. 29. juni 2011
EU-parlament truer andelsbevægelsen Maskinbladet d. 28. juni 2011 Mejeriforeningen frygter, at kontraktforholdene i mælkebranchen fremover kan blive dikteret fra Bruxelles, efter Europa-Parlamentets landbrugsudvalg i går stemte om den såkaldte mælkepakke.
Kristeligt Dagblad d. 25. juni 2011
Grækenlands økonomiske krise er et storpolitisk emne Kristeligt Dagblad d. 23. juni 2011
Kristeligt Dagblad d. 23. juni 2011
Kristeligt Dagblad d. 9. juni 2011 Den hollandske regering er en lus mellem mange negle. Men hollænderne stoler på, at de klarer det.
Kristeligt Dagblad d. 9. juni 2011 EU’s Ministeråd blokerer for, at Bulgarien og Rumænien kommer med i Schengen-området.
Nyt forsøg på at gøre op med asyllotteri Kristeligt Dagblad d. 7. juni 2011 Strandede forhandlinger om fælles regler for asylprocedurer i EU får nu EU-Kommissionen til at foreslå en lettere version af de fælles regler i håb om at løse hårdknuden.
EU-top og trossamfund diskuterer forfølgelse af kristne Kristeligt Dagblad d. 31. maj 2011
“Europa har ingen grund til selvtilfredshed” Kristeligt Dagblad d. 28. maj 2011
EU har øget overvågning af religionsforfølgelser Kristeligt Dagblad d. 28. maj 2011
EU vil belønne Nordafrika for demokrati Kristeligt Dagblad d. 26. maj 2011
Ultra-protestanter får nøglerolle i hollandsk politik Kristeligt Dagblad d. 25. maj 2011 Strengt protestantisk parti bliver tungen på vægtskålen i det hollandske overhus
Fleksible arbejdstider er gode for bundlinjen Arbejdsmiljø d. 25. maj 2011 Der er penge at spare for virksomheder, som gør noget for, at medarbejderne kan forene familie- og arbejdsliv. Det fastslår en ny OECD-rapport.
Kristeligt Dagblad d. 24. maj 2011 Er et nyt EU-kulturarvsmærke udtryk for en union i krise, eller giver det bare europæerne bedre oplevelser? Kulturminister Per Stig Møller (K) forsvarer mærket, der angribes fra højre og venstre.
Forbrydelse og straf. Moralsk opstandelse over pædofils hustru Kristeligt Dagblad d. 21. maj 2011
Tørke truer udbyttet i Nordeuropa Maskinbladet d. 20. maj 2011 Nordeuropæerne står over for en katastrofehøst, hvis vejret ikke retter sig.
Svensk pres for kortere dyretransporter Maskinbladet d. 18. maj 2011 Den svenske landbrugsminister sætter transporttid for slagtedyr på EU-dagsordenen.
Grænserne kan være på vej tilbage i EU Kristeligt Dagblad d. 24. maj 2011
Søren Pind kom ufrivilligt i centrum Kristeligt Dagblad d. 13. maj 2015
Landbruget skal redde EU's natur Maskinbladet d. 3. maj 2011 En ny ti-årsplan for at redde den europæiske natur lægger et stort ansvar over på landbrugssektoren.
Mercosur-aftale koster penge og arbejdspladser Maskinbladet d. 29. april 2011 En ny analyse af omkostningerne ved en frihandelsaftale med de sydamerikanske Mercosur-lande kan koste landbrugssektoren over 20 milliarder kroner om året og 33.000 arbejdspladser
Europas fattige risikerer at miste fødevarehjælp for milliarder Kristeligt Dagblad d. 27. april 2011 Et fødevareprogram, der giver EU-landene lov til at fordele mad for knap fire milliarder kroner årligt til unionens fattigste, er under pres efter ny EU-dom. De sociale organisationer er bekymrede.
EU-dom bremser brug af landbrugsstøtte til fødevarehjælp Kristeligt Dagblad d. 27. april 2011
Belgierne raser over afgået biskop Kristeligt Dagblad d. 27. april 2011 Belgien er i chok over interview med en biskop, der sidste år blev tvunget til at gå af for overgreb på sin egen nevø. Nu indrømmer han at have forgrebet sig på en anden nevø.
Ungarn vedtager kontroversiel forfatning Kristeligt Dagblad d. 20. april 2011
Transportmedarbejdere bliver trætte bag rattet Arbejdsmiljø d. 20. april 2011 Arbejdsvilkårene i den europæiske transportbranche stiller store arbejdsmiljømæssige udfordringer, viser ny rapport.
Argentinsk bøf skræmmer EU-landene Maskinbladet d. 15. april Bekymring for særligt den europæiske oksekødssektor vokser, nu hvor der inden to måneder skal foreligge konkrete tilbud til en handelsaftale mellem Mercosur og EU.
EU skal være mere troværdig i menneskerettighedsspørgsmål Kristeligt Dagblad d. 13. april 2011 EU-udenrigschef Catherine Ashton indvarsler ny diskussion af unionens tilgang til menneskerettigheder i udenrigspolitikken. Kina er det første land, der får det at mærke.
Europæiske stressaftaler uden effekt Arbejdsmiljø d. 11. april 2011 Europæiske stressaftaler har givet mere fokus på fænomenet og udbredt kendskabet til stress. Men de har ikke haft den store succes med bekæmpelse af det.
Italien skiber migrantproblem videre ud i Europa Kristeligt Dagblad d. 9. april 2011
Kristeligt Dagblad d. 6. april 2011
Geert Wilders annoncerer Fitna 2 Kristeligt Dagblad d. 2. april 2011
Verdens landbrug skal have én stemme Maskinbladet d. 30. marts 2011 Den nye World Farmers Organisation skal tale landbrugets sag på internationalt plan.
Forbud mod kloner på tallerkenen er strandet Maskinbladet d. 29. marts 2011 Efter flere års tovtrækkerier er det mislykkedes EU-lovgiverne at blive enige om et forbud mod klonkød på supermarkedshylderne.
Kristeligt Dagblad d. 26. marts 2011 EU vil styrke de ydre grænser mod flygtninge fra Nordafrika.
Kristeligt Dagblad d. 25. marts 2011 EU's ledere prøver at finde balancen mellem at sikre markederne og gardere sig mod befolkningernes vrede - uden at lykkes til fulde med noget af det.
Kristeligt Dagblad d. 24. marts 2011
Iran-regimets forlængede arme skal sortlistes Kristeligt Dagblad d. 22. marts 2011
Høegh rammer panden mod mælkemur i Bruxelles Maskinbladet d. 18. marts 2011 Henrik Høegh prøvede i går torsdag endnu engang at overbevise sine kolleger i EU om, at det skal være slut med superafgifterne, som Danmark er et af ganske få lande, der betaler - men uden held.
Danmark vil ikke forbyde japanske landbrugsprodukter Maskinbladet d. 18. marts 2011 Mens nogle EU-lande har lukket for import af landbrugsvarer fra det strålingsramte Japan, vil den danske minister vente og se
Danmark kan miste en god bid af landbrugsstøtten Maskinbladet d. 18. marts 2011
GMO-dyrkning splitter stadig EU Maskinbladet d. 15. marts 2011
Maskinbladet d. 15. marts 2011 Miljøministeren holder fast i, at hun ikke kan deltage i Bæredygtigt Landbrugs konference, når der samtidig afholdes traktordemonstration i København.
Har Europa råd til 151 millioner pensionister? Kristeligt Dagblad d. 14. marts 2011 Pensionssystemerne i EU er under massivt pres. Tyskerne har en pensionsalder på 67 år, grækernes ligger på 50-55 år. "Den går bare ikke," siger Anne E. Jensen (V). Allerede fra næste år vil den europæiske arbejdsstyrke begynde at skrumpe.
Kristeligt Dagblad d. 12. marts 2011
Kristeligt Dagblad d. 11. marts 2011
EU-uenighed om anerkendelse af Gaddafi-modstandere Kristeligt Dagblad d. 11. marts 2011 EU's udenrigsministre vil ikke anerkende Det Nationale Overgangsråd som repræsentant for den libyske opposition, men det vil både Frankrig og Europa-Parlamentet.
Danske husdyr tæller tungest i klimaregnskabet Maskinbladet d. 4 marts 2011 Danmark er det land i EU, hvor drivhusgasser fra husdyr udgør den største andel af landbrugets samlede klimaregnskab.
Dansk menighed køber ny kirke i Bruxelles Kristeligt Dagblad d. 1. marts 2011 Efter 15 års tilløb har danskerne i Belgien nu udsigt til at få eget tag over egen kirke med købet af et tidligere jesuiter-kloster.
EU-uenighed om potentiel flygtningekrise Kristeligt Dagblad d. 25. februar 2011 EU-lande bekymrer sig mere om flygtningestrømme end om ofrene i Libyen, lyder kritikken fra ngo'er og forskere.
EU fordømmer overgreb på religiøse mindretal
I tilfældet Libyen har EU skruet bissen på fra start Kristeligt Dagblad d. 22. februar 2011
EU har et skizofrent forhold til sine kristne rødder Kristeligt Dagblad d. 19. februar 2011
EU-lempelse af straftold skal give fald i kornpriserne
Strasbourg-Bruxelles tur-retur i skudlinjen Kristeligt Dagblad d. 14. februar 2011 1,4 milliarder kroner spildes hvert år på, at Europa-Parlamentet har hjemsted i både Strasbourg og Bruxelles, viser rapport.
Socialdemokrat vil væk fra megasvinehold i EU Maskinbladet d. 9. februar 2011
Honning tæt på GMO-marker skal regnes som GMO Maskinbladet d. 9. februar 2011
Kristeligt Dagblad d. 5. februar 2011
Kristeligt Dagblad d. 26. januar 2011 Vi vil have en regering, og det skal være nu. Sådan lyder budskabet i Belgien, der har været uden en regering i 227 dage.
EU strammer op på dioxin-reglerne Maskinbladet d. 25. januar 2011 Fire nye tiltag fra EU skal forhindre, at situationer lignende den tyske dioxin-skandale kommer til at opstå igen.
Maskinbladet d. 25. januar 2011
Grækenland styrker EU’s ydergrænse Kristeligt Dagblad d. 24. januar 2011 128.000 papirløse immigranter kom sidste år ind over grænserne til Grækenland og dermed ind i EU. Det får grækerne til at bygge 12,5 kilometer hegn ved grænsen til Tyrkiet. En dansk politimand har været med til at patruljere i den omstridte grænsezone.
Ekspert: Et hegn kan ikke løse EU’s indvandringsproblemer Kristeligt Dagblad d. 24. januar 2011
EU-lande langt fra klar til nye burregler Maskinbladet d. 19. januar 2011 Der kommer nye regler for burhøns i 2012, men de europæiske ægproducenter er langt fra klar til de nye regler.
Flere vil se tyskerne i kortene efter dioxinskandale Maskinbladet d. 18. januar 2011
Dansk håb om nedskæring i støtten er urealistisk Maskinbladet d. 17. januar 2011 Glem alt om nedskæring af landbrugsstøtten - tværtimod ønsker EU-kommissær Dacian Ciolos at bevare eller ligefrem forstørre landbrugets del af EU-kagen.
Høegh vil beholde høj hektarstøtte for Danmark Maskinbladet d. 11. januar 2011 EU's fattigste lande skal også i fremtiden have den laveste hektarstøtte, hvis det står til den danske fødevareminister.
Oplevelsen i København sad stærkt i alle
Ekskluderet. Har ortodokse jøder en fremtid i Holland? Kristeligt Dagblad d. 18. december 2010 Holland har problemer med antisemitisme og utrygge jødiske borgere.
EU’s fattigdomsplan møder kritik Kristeligt Dagblad d. 17. december 2010 De rigtige ord er der, men der er ikke noget, der garanterer, at EU's nye fattigdomsindsats faktisk kan levere 20 millioner færre fattige inden 2020, sådan som man har sat sig for.
Dansk bekymring over EU-indgreb i mælkesektoren Maskinbladet d. 10. december 2010 Mild bekymring. Cirka sådan kan man beskrive den danske reaktion på et nyt EU-udspil, der skal forbedre mælkeproducenterne stilling over for mejerier og supermarkeder.
Kristeligt Dagblad d. 2. december 2010 Det er nu et år siden, Herman Van Rompuy blev den første formand for Det Europæiske Råd. Et år, der har kastet unionen ud i krise på krise, samtidig med at den belgiske politiker har skullet opfinde sin egen stilling.
Kristeligt Dagblad d. 22. november 2010 Mentalt handicap eller psykisk sygdom er ikke en grund til at fratage folk deres stemmeret, mener EU's Agentur for grundlæggende rettigheder, der blandt andet kritiserer Danmark.
Connie H: Der skal skæres i EU's landbrugsbudget Maskinbladet d. 19. november 2010 Danmarks EU-kommissær Connie Hedegaard bruger gårsdagens udspil fra Kommissionen om en ny fælles landbrugspolitik efter 2013 til at slå et slag for en nedskæring af landbrugsmidlerne.
EU's landbrugsudspil møder kritik Maskinbladet d. 18. november 2010 Dansk utilfredshed med udspillet til fremtidens landbrugspolitik i EU.
Stadig lange udsigter for tyrkisk EU-medlemskab Kristeligt Dagblad d. 10. november 2010 EU-Kommissionen løftede pegefingeren over for Tyrkiet på en lang række rettighedsspørgsmål, da der i går blev uddelt karakterbøger til ansøgerne i EU's venteværelse.
Fejl i udbetalinger af landbrugsstøtten er vokset Maskinbladet d. 9. november 2010 EU's landmænd opgiver for store hektarmål, konkluderer unionens revisionsret i deres årlige rapport om brugen af EU-midler.
EU hiver 4,5 milliarder kroner hjem i forkert udbetalt støtte Kristeligt Dagblad d. 29. oktober 2010 EU-topmøde, der slutter i dag, vil efter alt at dømme ende med, at man åbner Lissabon-traktaten på klem for at kunne vedtage nye økonomiske spilleregler. Også den danske statsminister lader døren stå åben.
Traktatspøgelset går igen gennem Europa Kristeligt Dagblad d. 28. oktober 2010 Bruxelles lader op til et nyt traktatskænderi ved EU-topmøde i dag.
Europa-Parlamentet kræver minimumsløn Kristeligt Dagblad d. 21. oktober 2010 Alle EU-borgere skal sikres en minimumsindkomst, og den skal flugte med EU's omstridte fattigdomsgrænse, hvis det står til Europa-Parlamentet.
EU-parlamentarikere vil forlænge mælkefond Maskinbladet d. 21. oktober 2010 De 300 millioner euro, som i år blev øremærket til de europæiske mælkeproducenter i en såkaldt mælkefond, skal også på næste års budget, hvis det står til EU-parlamentarikerne. Det blev klart, da EU's folkevalgte i går stemte om fordelingen af EU-midlerne.
Europæiske socialister vil fryse højrepopulister ud Kristeligt Dagblad d. 19. oktober 2010
Kristeligt Dagblad d. 15. oktober 2010 Humanistformand rejser debat om religionernes indflydelse på EU-politikken forud for EU's første officielle møde med fritænker-organisationerne.
Den usandsynlige statsminister Kristeligt Dagblad d. 14. oktober 2010 Mark Rutte bliver Hollands første liberale regeringschef siden 1918. Det var der ikke nogen, der havde spået for bare et halvt år siden.
Ny reform vil ramme dansk landbrug Maskinbladet d. 11. oktober 2010 Et lækket udspil til EU's nye landbrugspolitik forårsager rynkede bryn hos Landbrug & Fødevarer.
En million GMO-modstandere fundet Maskinbladet d. 7. oktober 2010 Over 1,1 million europæere har sat deres digitale underskrift mod GMO'er på europæisk jord siden april i år.
Hollands nye regering står svagt Kristeligt Dagblad d. 30. september 2010 Hollands nye liberalt-konservative regering, der har Geert Wilders' Frihedsparti som støtteparti, vakler, allerede inden den er helt på plads.
Belgiske biskopper tager opgør med cølibat Kristeligt Dagblad d. 25. september 2010 Kirken må stille sig selv spørgsmålet, om det går at bevare cølibatets obligatoriske karakter, mener Belgiens nyudnævnte biskop Jozef de Kesel.
Jernkvinden fra Luxembourg slår igen Kristeligt Dagblad d. 23. september 2010 EU's retskommissær, Viviane Reding, har opnået en hidtil uset berømmelse, efter at hun trak Anden Verdenskrigs-kortet i kampen mod Frankrigs udsendelse af romaer.
Bombemand bringer Belgien i søgelyset igen Kristeligt Dagblad d. 20. september 2010 Hvordan den tjetjenske bombemand blev radikaliseret, hersker der endnu stor tvivl om. Men det er langt fra den første terrorsag, der har med muslimer på belgisk jord at gøre.
Børnemisbrug førte til selvmord og ødelagte liv Kristeligt Dagblad d. 16. september 2010 En rapport om omfanget af misbrug af børn blandt katolske præster i Belgien har rystet landet, efter at flere hundrede vidnesbyrd er blevet offentliggjort.
Sæddonor vil kun have hvide babyer Kristeligt Dagblad d. 10. september 2010 En hollandsk nynazistisk sæddonor har fået sædbanker til at acceptere kun at videregive hans gener til hvide familier.
Forsigtig EU-formand i historisk tale Kristeligt Dagblad d. 8. september 2010 EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, leverede i går historiens første tale om Unionens tilstand til Europa-Parlamentet. Men det kneb med bud på, hvad man kan gøre ved selvsamme tilstand.
Frankrig i stormvejr om romaer Kristeligt Dagblad d. 7. september 2010 Europæisk ministersammenkomst om indvandringsproblemer overskygges af roma-dagsorden.
Hollandske kristendemokrater kæmper med Wilders Kristeligt Dagblad d. 1. september 2010 Det kristendemokratiske parti CDA slås internt over udsigten til at skulle have Geert Wilders islamfjendske Frihedsparti som støtteparti til en liberal-borgerlig regering.
Det handler om fattigdom - ikke om romaer Kristeligt Dagblad d. 25. august 2010 Store dele af Europa har set sig gal på de roma-befolkninger, der med EU's frie bevægelighed i stadig større grad finder vej til deres byer. Frankrig sendte i sidste uge over 200 ud af landet og har ødelagt knap 100 lejre. Men EU-landene må finde ud af, om de tager den frie bevægelighed seriøst, mener Rob Kushen, direktør for European Roma Rights Centre.
Danskerne vil gerne arbejde i udlandet Arbejdsmiljø d. 24. august 2010 Over halvdelen af danskerne siger, at de er interesseret i at tage et job i udlandet, men kun forsvindende få rykker reelt teltpælene op og flytter. Desuden tror ingen, at det vil give et bedre arbejdsliv at arbejde i udlandet.
Måske er lykken et lige samfund Kristeligt Dagblad d. 18. august 2010 Er lykken gjort ved, at alle bliver lige? Spørger man forskeren Kate Pickett, er svaret ja, hvilket hun sammen med kollegaen Richard Wilkinson har gjort klart i en bestsellerbog, der er oversat til 14 sprog og er blevet samtaleemne i store dele af den vestlige verden. Spørger man en række akademikere og debattører i de mest lige lande, er svaret knap så ligetil.
Øko-områder vokser i EU - undtagen i Danmark
Kong Leopolds spøgelse går igen Kristeligt Dagblad d. 1. juli 2010 Mens DR Congo i går markerede 50-året for sin uafhængighed fra Belgien, har belgierne haft besøg af den amerikanske forfatter og universitetsprofessor Adam Hochschild, der for 12 år siden for alvor satte rædslerne i kolonitidens Congo på verdenskortet og omskrev den belgiske nationalmyte.
Politisk mod efterspørges i Belgien Kristeligt Dagblad d. 15. juni 2010 Efter separatisternes knusende sejr ved valget i Belgien i søndags må de fransktalende valloner indse, at deres flamske naboer i nord skriger efter mere autonomi.
Kristeligt Dagblad d. 14. juni 2010 Krisen i Euroland med Grækenland i hjertet af konflikten har afsløret en dyb mistillid mellem nord og syd. En mistillid, som også har at gøre med, om folk i de enkelte lande stoler på hinanden.
Hr. Dommer – jeg forstår ikke et pluk Advokaten d. 14. juni 2010
Belgierne stemmer om landets fremtid Kristeligt Dagblad d. 12. juni 2010 Spørgsmålet om statsreformer overskygger alt andet i Belgien, der i morgen går til et valg, der måske er landets sidste valg som en føderal stat.
Kristeligt Dagblad d. 4. juni 2010 De liberale står til at vinde, når Holland i næste uge går til valg. Det åbner for en koalition med Geert Wilders' Frihedsparti som støtteparti.
Sex og sundhed splitter stadig EU Kristeligt Dagblad d. 12. maj 2010 Udviklingsminister Søren Pind (V) er bekymret over, at konflikten om EU's holdning til reproduktiv sundhed i bistandspolitikken fortsat er lige stærk.
Burka-afstemning var mest for syns skyld Kristeligt Dagblad d. 5 maj 2010 Det belgiske regeringssammenbrud betyder formentlig, at forbuddet mod burkaer bliver udskudt.
Det populistiske højre er kommet for at blive Kristeligt Dagblad d. 14. april 2010 Højrepopulistiske partier er blevet en integreret del af magten i Europa, mener forsker på baggrund af sejr til ultranationalister i Ungarn.
Kristne europæere er ikke yderst til højre Kristeligt Dagblad d. 14. april 2010 Forskningsprojekt påviser, at kristne vesteuropæere hverken er mere eller mindre tilbøjelige til at stemme yderst til højre end resten af befolkningen.
Danskerne vil have landbrugsstøtten ned Maskinbladet d. 31. marts 2010 Danskerne er det folk i EU, der er mest imod, at der bruges flere penge på landbrugsbudgettet. Det viser en ny meningsmåling om EU-borgernes holdning til landbruget, som Kommissionen lige har offentliggjort.
Landbrug sneget ind i ny EU-vækststrategi Maskinbladet d. 29. marts 2010 Landbrugets konkurrencesituation kommer alligevel med i betragtning i den nye EU2020-plan.
EU-chefer dropper fattigdomsgrænse Kristeligt Dagblad d. 27. marts 2010 Konkrete mål for at reducere fattigdommen i EU er blevet fjernet fra ny 10-års vækstplan for EU.
Kirker kæmper for søndagen i EU Kristeligt Dagblad d. 26. marts 2010 Kirker, fagforeninger og EU-parlamentarikere har iværksat en storstilet kampagne for at bevare søndagen arbejdsfri.
EU er ikke Islands redningsflåde Kristeligt Dagblad d. 24. marts 2010 Vil Island overhovedet ind i EU, eller gør man som Norge og går helt til målstregen, før man vender sig væk? Kristeligt Dagblad har spurgt Stefán Haukur Jóhannesson, der skal styre Island frem mod EU-medlemskab.
Kirker kæmper for søndagen i EU Kristeligt Dagblad d. 26. marts 2010 Kirker, fagforeninger og EU-parlamentarikere har iværksat en storstilet kampagne for at bevare søndagen arbejdsfri.
EU-chefer er skeptiske over for udspil om fattigdom Kristeligt Dagblad d. 25. marts 2010 Et mål om at få 20 millioner EU-borgere ud af fattigdom inden 2020 hænger i en tynd tråd inden dagens EU-topmøde.
Danmark er stadig den økonomiske duks i EU Kommunen d. 03. marts 2010 Kommunerne ser sig nervøst over skuldrene efter den økse, som inden 2013 skal kappe 24 milliarder af statsbudgetterne ifølge regeringens konvergensplan. Sparekravet er stramt bundet op på EU’s retningslinjer for kontrol af statsfinanserne. Men de er ikke bindende.
GMO'er vokser i verden og svinder ind i EU Maskinbladet d. 1. marts 2010 GMO-dyrkningen steg med ni millioner hektarer fra 2008 til 2009 på verdensplan. Men der blev dyrket 12 procent mindre GMO på EU's marker.
Danmark blokerer for statsstøtte til Italien Maskinbladet d. 19. februar 2010 Italien skumler over dansk nej til statsstøtte til bønder.
Ulande går glip af milliarder på grund af krisen Kristeligt Dagblad d. 18. februar 2010 Finanskrisen får de industrialiserede landes bruttonationalprodukt til at falde, og dermed mister u-landene milliarder af dollar i bistand.
EU-møde i selvransagelsens tegn Kristeligt Dagblad d. 12. februar 2010 EU's chefer holdt i går møde om unionens tilstand og fremtid. Samtidig lovede de den kuldsejlede græske økonomi en hjælpende hånd.
Fischer Boel: Dansk holdning til landbruget er unuanceret og urealistisk
Kommissærhold foran ilddåb De nyudnævnte EU-kommissærer skal sætte gang i EU-maskineriet i en tid, hvor euroen sejler og magten siver væk fra Bruxelles.
Kristeligt Dagblad d. 4. februar 2010 EU-bosserne har dikteret øget overvågning af unionens sygeste økonomi.
Italiens voksne børn er i skudlinjen Kristeligt Dagblad d. 28. januar 2010 Unges problemer med at frigøre sig er øverst på den politiske dagsorden i Italien.
Hver sjette europæer er fattig Kristeligt Dagblad d. 25. januar EU' fattigdomsår er sat i gang. Samtidig kæmper 79 millioner europæere med fattigdom.
EU-Kommissionens svageste led ofrer sig Kristeligt Dagblad d. 20. januar 2010 Den bulgarske EU-kommissærkandidat Rumiana Jeleva smed i går håndklædet i ringen efter massiv kritik. Dermed ser det ud til, at kommissærkabalen endelig kan gå op.
Connie H. er sikkert kort i vaklende EU-Kommission Kristeligt Dagblad d. 16. januar 2010 Connie Hedegaard havde EU-parlamentet i sin hule hånd under sin EU-eksamen i Bruxelles i går. Dermed er hun et af de sikre kort i formand Barrosos ikke særligt sikre kommissærkabale.
Østlandene skal have større bid af EU-kagen Maskinbladet d. 15. januar 2010 Kommende landbrugskommissær vil give de tidligere østlande en større del af EU-støtten.
Nye EU-kommissærer kommer til at slås om landbruget Maskinbladet d. 13. januar 2010 Lille eller stort budget til EU's landbrug? Det er EU's fremtidige kommissærer ganske uenige om.
Kristeligt Dagblad d. 12. januar Europa-Parlamentet tog i går hul på udspørgelsen af 26 nye kommissær-kandidater. Ved den seneste udnævnelse blev religion det store emne.
Arbejdsmiljø januar 2010 Danskerne er med helt i top, når det gælder fleksible arbejdstider og -forhold.
Kriminalitet skræmmer mere end arbejdsløshed Arbejdsmiljø januar 2010 Danskerne har alt for travlt med at bekymre sig om bandekrige og hjemmerøverier til også at frygte arbejdsløshedskøen.
Arbejdsmiljø januar 2010 Beskæftigelsesministeriet håber at kunne få de nødvendige lovændringer igennem i løbet af foråret.
Danmark europamester i løndrop over tid Maskinbladet d. 21. december 2009 Indholdet i de danske landmænds lønningsposer faldt med 7,7 procent i 2009, lyder de første prognoser fra EU's statistiske kontor, Eurostat.
EU-ledere åbner dør på klem for Tobinskat Kristeligt Dagblad d. 12. december 2009 EU's chefer sagde i går ja til en nærmere undersøgelse af en mikroskat på finans-transaktioner
EU styrker det retslige samarbejde Kristeligt Dagblad d. 11. december 2009 Danmark presser på for at få EU til at stramme sit nye femårige retsprogram.
Flere lande vil have statsstøtte til landopkøb Maskinbladet d. 11. december 2009 I sidste måned var det Polen, der ville have lov til at give op til 750 millioner kr. i blandt andet rentestøtte til købelystne landmænd, der vil udvide deres jorde. Og nu har fire andre EU-lande bedt om lov til at yde ekstra statsstøtte til jordopkøb.
Maskinbladet d. 11. december 2009
Hold op med at være bange for vandet Kommunen d. 10. december 2009 Rotterdam er omringet af vand. Alligevel har byen valgt at se det som en mulighed i stedet for en trussel og satser på at være totalt klimaforandringssikret i 2025. Imens valfarter internationale delegationer til byen for at lære af det hollandske eksempel.
Kristeligt Dagblad d. 2. december 2009 Efter næsten 10 år i støbeskeen trådte EU's nye traktat i kraft i går. Nu ruster Europas kirker sig til at kunne tage deres nye dialogrolle på sig.
Krisen skærer over en time af danskernes arbejdstid Arbejdsmiljø december 2009 Vi arbejder over en time mindre om ugen end for et år siden. Kortere arbejdstid kan være godt nyt for arbejdsmiljøet, mener ekspert.
Europæisk kamp mellem job og klima Kristeligt Dagblad d. 25. november 2009 Kampen mod den globale opvarmning i EU har udviklet sig til en strid om job versus klima, når det gælder det kvotehandelssystem, der udgør rygraden i EU's klimaindsats.
At redde et land fra at drukne Kristeligt Dagblad d. 25. november 2009 Holland har bekæmpet vandmasserne længere end noget andet land i verden. Nu eksporterer de viden om at tackle klimaforandringerne til steder som Vietnam og San Francisco ud fra devisen om, at det er bedre at leve med vandet end at prøve at vinde over det.
Udsigt til tandløst EU-topmøde Kristeligt Dagblad d. 29. oktober 2009 Alt tyder på, at der ikke kommer til at ske meget på det EU-topmøde, der begynder i dag.
Advokaten d. 16. november 2009 Ingen siger det højt, men mange tænker det: Billedet af EU som én stor harmonisk retsstat hører til den slags postkort-billeder, som aldrig afspejler virkeligheden. Kan en ny 5-årsplan pynte på billedet?
EU vil dæmme op for den tyrkiske flygtningerute Kristeligt Dagblad d. 9. november 2009 Tyrkiet er i stadig højere grad transitland for indvandrere og flygtninge på vej mod EU. Unionen presser på for hjemsendelsesaftaler og mere grænsekontrol.
Vi smutter tidligt fra arbejdsmarkedet Arbejdsmiljø november 2009 Danskerne hører til blandt de europæere, der er yngst, når vi vender jobbet ryggen.
Klimachecken udskrevet, men hvem skal egentlig betale? Kristeligt Dagblad d. 31. oktober 2009 EU vedtager lappeløsning på finansiering af klimatilpasning til udviklingslandene. Grønne organisationer er bekymrede for topmødet i København, efter at Løkke har nedjusteret forventningerne om en bindende klimaaftale.
75 millioner til danske mælkeproducenter Maskinbladet d. 19. oktober 2009 Danmark får 75 millioner kroner fra en ny EU-mælkefond. Men fødevareministeren er ikke tilfreds med, at hele unionens landbrugsbudget dermed er brugt for 2010.
Landbrugsøkonomer vil have radikale reformer Maskinbladet d. 13. oktober 2009 Europæiske økonomer kommer med et opråb på et tidspunkt, hvor der med udgangspunkt i mælkespørgsmålet har dannet sig en stærk anti-reformbevægelse i EU.
Maskinbladet d. 16. oktober 2009 På en og samme dag plæderede både modstandere og tilhængere af GMO'er i EU for et regimeskifte på området.
Revisionsret dømmer mælkepolitikken ude Maskinbladet d. 16. oktober 2009 EU's Revisionsret påpeger i en ny rapport alvorlige problemer i EU's politik på mælkeområdet. Retten mener, at de liberaliseringer, som et land som Danmark kæmper hårdt for, har gjort mere skade end gavn.
EU holder Tyrkiet ud i armslængde Kristeligt Dagblad d. 15. oktober 2009 EU skal holde, hvad det lover, og derfor kan man ikke bare parkere optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, lyder det fra en række tidligere toppolitikere, samtidig med at EU i går fremlagde sin årlige fremskridtsrapport.
Kommunerne vil ikke stå med klimaregningen Kommunen d. 13. oktober 2009 De europæiske kommuner vil have mere information og mere indflydelse på, hvordan de tilpasninger, der skal gennemføres i unionen for at imødegå konsekvenserne af den globale opvarmning, kommer til at se ud.
EU-kommissær fordømmer mælkeprotester Maskinbladet d. 5. oktober 2009 Mariann Fischer Boel skoser strejkende mælkeproducenter for at spilde mad.
Kristeligt Dagblad d. 5. oktober 2009 Irernes ja til Lissabon-traktaten løser ikke alle traktatens problemer. EU's øjne er nu vendt mod Tjekkiet, hvor traktaten er strandet ved forfatningsdomstolen.
Arbejdsmiljø oktober 2009 Danskerne er mere stressede og klager mere over høj arbejdsintensitet end andre EU-borgere, konkluderer ny rapport.
Kristeligt Dagblad d. 23. september 2009 En dagplejemor med billeder af Hitler på væggen er det store samtaleemne i Belgien, efter at hun i en dokumentarfilm afslører sine nazistiske tilbøjeligheder.
Et tørklædeforbud, der virker efter hensigten? Kristeligt Dagblad d. 16. september 2009 En voldsom tørklædedebat i Antwerpen, der er endt i et fuldstændigt forbud mod religiøse symboler i skolerne i den flamske del af Belgien, har opflammet gemytterne alvorligt.
Deltidsarbejde stiller kvinder dårligere Arbejdsmiljø september 2009 Den store andel af kvinder på deltid har sat kvinderne alvorligt tilbage, konkluderer en ny hollandsk undersøgelse. Dansk forsker ser samme mønster herhjemme.
Stikskader tages ikke alvorligt Arbejdsmiljø august 2009 En ny europæisk aftale skal lede til færre stikskader. Dansk Sygeplejeråd er glade for initiativet og mener, at der generelt er behov for at få strammet op på reglerne på området.
Arbejdsmiljø august 2009
McDonald’s-aktivisten, piraten og den rumænske Paris Hilton indtager Parlamentet Kristeligt Dagblad d. 9. juni 2009 Også ved dette valg til Europa-Parlamentet har en række kulørte personligheder fået adgangsbillet til EU-land.
Europas ekstreme højre skifter ansigt Kristeligt Dagblad d. 9. juni 2009 Der er udskiftninger på den yderste højrefløj i Europa-Parlamentet, men overordnet kommer de indvandrerfjendske og ultra-nationalistiske partier næppe til at få større indflydelse, vurderer ekspert.
Borgerlig sejr, men status quo i Europa Kristeligt Dagblad d. 9. juni 2009 Det borgerlige Europa har fået et solidt tag i Europa-Parlamentet, men Parlamentet vil stadig være kompromissernes holdeplads.
Fiasko truer euro-skeptikere Tværeuropæisk EU-skeptisk parti står til lige så tværeuropæisk vælgerlussing.
Europa er ikke en kristen størrelse Kristeligt Dagblad d. 3. juni 2009 Den hollandske EU-parlamentariker Sophie in't Veld kæmper en indædt kamp for at adskille stat og kirke. Og hun vil have fuld åbenhed om, hvordan kirkerne får indflydelse på EU-systemet.
Psykiske problemer gør flere uarbejdsdygtige Arbejdsmiljø juni 2009 De industrialiserede lande ser i disse år en markant stigning i antallet af psykiske sygdomme blandt årsagerne til, at folk er uarbejdsdygtige.
Kirker blander sig i EU-valget Kristeligt Dagblad d. 28. maj 2009 Højtstående kirkelige fra flere lande fortæller folk, hvem de skal stemme på, hvis de da ikke selv stiller op.
EU skal gøre op med lille sorte Sambo Kristeligt Dagblad d. 27. maj 2009 Europa har ikke været god nok til at respektere de religiøse og kulturelle behov, som en stadig mere blandet gruppe af europæere har, mener britisk EU-parlamentariker.
Rekordmange arbejder uden kontrakt Arbejdsmiljø maj 2009 Over halvdelen af verdens arbejdsstyrke arbejder uden en egentlig ansættelse.
Vi anmelder erhvervssygdomme i stor stil Arbejdsmiljø maj 2009
Kristeligt Dagblad d. 29. april 2009 Splittelsen mellem EU-landene i sagen om Durban 2 blev diskuteret, men ikke løst ved EU-ministerrådsmøde.
Flere klager over mobning, når chefen er kvinde Arbejdsmiljø april 2009 Ansatte er ifølge nye EU-tal generelt mindre tilfredse med arbejdet under kvindelige ledere, der kan have svært ved at blive taget alvorligt i chefrollen.
EU-landene truer med at boykotte racismekonference Kristeligt Dagblad d. 17. marts 2009 EU’s udenrigsministre vil have indskrænkning af religionskritikken fjernet fra FN-erklæring.
Belgien har blåstemplet sekularismen Kristeligt Dagblad d. 10. marts 2009 I Belgien anerkendes sekularismen på lige fod med religionerne. Og kampen for at få kirken ud af det offentlige rum har blandt andet været medvirkende til landets liberale love i forhold til aktiv dødshjælp og ægteskab for homoseksuelle.
EU kan ikke tvinge lande til at tillade GMO'er Maskinbladet d. 3. marts 2009 Et overvældende flertal af EU-lande støttede i går Ungarn og Østrigs ret til at afvise GMO'er, selv om de er godkendt af EU.
Brug af ulovlig arbejdskraft straffes Arbejdsmiljø marts 2009 Nu vil EU sætte ind over for de slavelignende tilstande, mange illegale indvandrere lever og arbejder under. Men de nye regler gælder ikke i Danmark.
Jøderne sætter hårdt mod hårdt i Belgien Kristeligt Dagblad d. 24. februar 2009 Jøderne i Belgien føler sig truet og mobbet. Nu stævner de en pro-Palæstina-demonstration for holocaust-benægtelse.
Eurokraternes fjende i løvens hule Kristeligt Dagblad d. 20. februar 2009 Den tjekkiske præsident, Vaclav Klaus, gjorde sig i går upopulær i Bruxelles ved blandt andet at sammenligne EU med Sovjetunionen.
Hed debat om dødshjælp i Italien Kristeligt Dagblad d. 12. februar 2009 De italienske politikere varsler lovændringer i kølvandet på Eluana Englaros hjulpne død efter 17 år i koma
EU vil sikre borgerne flere rettigheder
Arbejdsmiljø december 2008 De store lønforskelle mellem mænd og kvinder, der stadig eksisterer i EU, skal fjernes.
Brudevals på kanten af afgrunden Kristeligt Dagblad d. 26. november 2008 Islændingene tænder lys i den mørke tid for at prøve på at holde modet oppe, mens den globale finanskrise tvinger landet i knæ.
EU vil indføre mindst 18 ugers barselsorlov Arbejdsmiljø november 2008 Kvinders ret til barsel skal hæves fra 14 til mindst 18 uger ifølge et nyt forslag fra EU-Kommissionen, hvilket kun 13 EU-lande kan prale af lige nu.
Arbejdsmiljø november 2008 Trusler, manglende løn og psykisk pres er en del af hverdagen for udenlandske ansatte i flere europæiske lande.
EU-regler kan sende fødevarepriserne på himmelflugt
Arbejdsmiljø september 2008 De er unge, veluddannede, og så lever de for under 1.000 euro - ca. 7.500 kr. - om måneden. Mød en generation af sydeuropæere, der ikke har råd til at rykke væk fra mammas skørter, og som risikerer at ende deres liv i fattigdom.
Kristeligt Dagblad d. 25. september 2008 I dag skal EU’s integrationsministre blive enige om en pagt, hvor de lover hinanden at styrke EU’s grænser udadtil. Det sker på et tidspunkt, hvor rejsen over Middelhavet til Europa bliver stadig farligere.
Kvinder og minoriteter diskrimineres på arbejdsmarkedet Arbejdsmiljø august 2008 Det står stadig sløjt til med ligestillingen af kvinder og minoriteter på de europæiske arbejdsmarkeder.
Kristeligt Dagblad d. 2. september 2008 Ordene var hårde, men konsekvenserne var bløde, da EU’s chefer i går mødtes for at diskutere situationen i Georgien.
Danske advokater er for stille Advokaten d. 23. juni 2008 Danske advokater skal være bedre til selv at komme på banen i Bruxelles, hvis de vil have indflydelse på EU-lovgivningen, siger advokat Lars Kjølbye. Han har lige forladt et job i EU-kommissionen efter ti år med fingrene dybt nede i EU’s konkurrenceret.
JydskeVestkysten d. 13. januar 2008 Mens vi venter på statsministeren: Der er røre i vandene omkring Danmarks 15 år gamle forbehold, efter at
Arbejdsmiljø januar 2008 Mudret EU-dom sætter grå hår i hovedet på specialisterne og kan underminere den danske aftalemodel.
Verden mangler politisk vilje Kan chefen for FN’s klimasekretariat Yvo de Boer samle verdens politiske elite om en arvtager til Kyoto? MiljøDanmark har mødt
Advokat og EU-lobbyismens “Godfather” Både EU-Kommissionen og advokaterne har fået EU’s kommende lobbyistregister galt i halsen, mener advokat og EU-lobbyist Stanley Crossick.
Velkommen til den globale økonomi Jyllands-Posten d. 10. marts 2006 EU-Kommissionen bliver bestormet med ønsker om, at der indføres skatter og afgifter på varer fra tredjelande. Forår for kirkenWeekendavisen 2007
Religion og politik kan ikke skilles ad. Og det mærkes i europæisk politik, især når der tales kvinderettigheder, stamcelleforskning og homoseksualitet.
Af RIKKE ALBRECHTSEN
BRUXELLES - Gay Mitchell kunne ikke vende tilbage til irsk politik med blod på sine hænder. Derfor gjorde den konservative EU-parlamentariker sit bedste for at stille sig i vejen for, at EU's bistandsmidler kunne blive brugt til at finansiere adgang til sikre og pålidelige reproduktive og seksuelle behandlingsformer og services.
Blandt andet ved at give dem mulighed for at få foretaget en abort.
Og selv om mindre end én procent af EU's 16 milliarder store udviklingsbudget for 2007-2013 er afsat til familieplanlægningsprojekter og kamp mod HIV/aids, stillede den katolske konservative sig på bagbenene. Som Europa-Parlamentets såkaldte rapporteur på området og dermed ansvarlig for at få forslaget til at passere gennem parlamentets plenarforsamling, gjorde han sit bedste for at stå i vejen for processen, før han blev banket på plads af sin egen konservative gruppe, så politikken endelig gik igennem Europa-Parlamentet kort før jul.
Hans arbejde blev set som et forsøg på at bombe kvinders rettigheder 30 år tilbage og indføre en europæisk version af Bush's Gag rule; den regel, der sørger for, at ingen dollars fra det amerikanske udviklingsbudget går til bistandsprojekter, der advokerer for anden tilgang til seksuel eller reproduktiv sundhed end afholdenhed.
Og da det blev tydeligt for ham, at han ikke ville få fjernet de kontroversielle ord, valgte Mitchell af samvittighedsgrunde at stille modforslag til sin egen tekst i et sidste forsøg på at afholde irske skatteborgeres penge fra at understøtte noget, der for ham var etisk uforsvarligt.
>>Han vidste godt selv, at han ikke ville have fået det igennem, hvis han gik til udvalget med det, så derfor tog han sit forslag direkte med ind i salen,<< siger Britta Thomsen, der er socialdemokratisk EU-parlamentariker og sidder som stedfortræder i udviklingsudvalget og også er medlem af ligestillingsudvalget. Hun er dermed placeret, så hun ofte mærker spændingerne, når et religionsfølsomt emne rammer EU. Og fløjene er hårdt trukket op, når det drejer sig om ting, der kan ses som en indblanding i skaberværket.
Den katolske kirke har stærke allierede i EU. Lande som Irland, Portugal, Polen og især Malta har den katolske kirkes doktriner i baghovedet, når de sidder ved forhandlingsbordet i Ministerrådet. Men der, hvor der er friest spillerum, er i Europa-Parlamentet, hvor der ikke er den samme konsensus-orientering, som man ser hos ministrene, som ofte bliver nødt til at nå til fuld enighed, inden de forlader lokalet. Desuden skal parlamentarikerne vælges i deres hjemlige egne bagefter. Derfor bliver de nødt til at råbe det højere for at få opmærksomhed hjemmefra og har ikke råd til at vakle i mærkesagerne, lyder vurderingen fra diplomater, der har fulgt processen tæt.
>>Det påvirker os i vores arbejde i parlamentet. Især polakkerne i Den Polske Familieliga, men også kristendemokraterne er på nogle områder meget præget af kirken. Østrigerne var for eksempel meget imod, at der skulle gives midler til stamcelleforskning. Men det er også et problem, at vi har en leder af ligestillingsudvalget, der er mod fri abort og homoseksuelles rettigheder. Det står jo i vejen for, hvad der kommer til at stå i betænkningerne,<< siger Britta Thomsen og henviser til den slovakiske leder af ligestillingsudvalget, Anna Zaborska , der ligesom Gay Mitchell er medlem af Europa-Parlamentets største gruppe, det kristelige centrum-højre, EPP-ED, der tæller 277 medlemmer blandt de 785 parlamentarikere.
Derudover finder kirken nogle af sine støtter i Unionen for Nationernes Europa og i Uafhængighed og Demokrati-gruppe, der blandt andre huser Den Polske Familieliga, der i en udstilling i parlamentet har sammenlignet abort med holocaust. Lederen af den spritnye højreekstreme gruppe i parlamentet Identitet, Tradition, Suverænitet, Bruno Gollnisch fra det franske Front National, har også meldt ud, at beskyttelsen af familien får en fremstående plads i deres politiske arbejde, og at en rigtig familie er én, hvor børn har både far og en mor.
Den forhenværende leder af kristendemokraterne, Hans-Gert Pöttering, er just blevet forfremmet til formand for Europa-Parlamentet, og det har vakt en vis bekymring, at en mand med så stærk tilknytning til kirken og så konservative holdninger skal tegne de folkevalgte udadtil. Især i kontrast til den afgående socialist Josep Borrell, der var kendt for blandt andet sin støtte til homoseksuelles rettigheder og sin kritik af den italienske kommissær-kandidat, Rocco Buttiglione. Ham, der fik en billet tilbage til Italien, da parlamentarikerne fandt det, han selv syntes, var god kristen lærdom, en kende for konservativt. Og Borrell ville ikke have en justitskommissær, 'som synes, at homoseksualitet er en synd og kvinder bør blive hjemme og føde børn under sin mands beskyttelse', som han bemærkede under kontroversen.
Det pan-europæiske parti bag den kristendemokratiske gruppe lagde sit sidste årsmøde i Rom, hvor Pöttering forsikrede pave Benedict XVI om, at han var 'overbevist om det europæiske projekts spirituelle og moralske dimension ', og han understregede over for paven, at han nok skal arbejde for at få en henvisning til den kristne arv i Europa ind i Forfatningstraktaten. Et synspunkt han deler med Angela Merkel, der som tysk kansler lige nu sidder i EU's chefstol, mens landet har unionens roterende formandskab. Tyske diplomater mener ikke på nuværende tidspunkt, at kansleren tør røre ved den omstridte tekst i frygt for, at dokumentet vil smuldre mellem hænderne på hende, hvis hun først åbner den principielle diskussion om Guds plads i papiret. Men lige nu ved ingen, præcis hvordan traktaten kommer til at se ud, og bliver ballet først åbnet, vender alle tilbage til egne kæpheste.
>>Man kan selvfølgelig sige, at det er ligegyldigt, om der kommer en henvisning til Gud i forfatningstraktaten. Men det er bare toppen af det isbjerg, som gemmer sig nedenunder, og som især har en indflydelse på det familiepolitiske område, det vil sige prævention, abort, seksuel orientering og stamcelleforskning. Her er det i princippet nationalstaterne selv, der bestemmer, mens det har jo indflydelse på for eksempel udviklingspolitikken,<< siger Lene Sjørup, der er lektor ved Københavns Universitet og har forsket i den katolske kirkes lobbyvirksomhed i Bruxelles.
Hun mener, der bør holdes øje med den katolske kirkes meget effektive lobbying på alle niveauer.
>>Vatikanet bruger sin dobbelte status som både stat og kirke til at gøre sin indflydelse gældende. Og de har lobbyet især kristendemokraterne intensivt. De mødtes med Pöttering så sent som i november for at få ham til at fortsætte arbejdet med at få en reference ind i forfatningstraktaten, der understreger, at den europæiske arv er kristen i sin oprindelse,<< siger hun
Hun bekræfter, at religionens indflydelse i den politiske sfære er blevet markant tydeligere, siden EU blev udvidet i 2004.
>>Af de 10 nye lande i EU er der dels mange katolske og ortodokse, og dels følger regeringerne også Vatikanets retningslinjer i deres overordnede politik,<< siger hun og henviser til de såkaldte konkordater; særaftaler, som indgås mellem nationer og Den Hellige Stol, der kan siges at være centraladministrationen i den katolske kirke. De giver kirken indflydelse på blandt andet kristendomsundervisning i offentlige skoler, udnævnelse af teologiske professorer ved statsuniversiteter og på retlige områder, der berører sådan noget som abort, skilsmisse eller bioteknologi.
Kari E. Børresen er teolog, seniorprofessor ved Oslo Universitet og har brugt sit professionelle liv på at studere kirkens syn på kvinder. Hun mener, at det grundlæggende problem opstår i det øjeblik, det sekulære princip om den individuelle religionsfrihed bliver udvidet til at blive en kollektiv frihed for religionssamfund, som benægter kvindernes menneskerettighederne. Og at den konflikt er et politisk tabu, som de europæiske politikere forsøger at ignorere.
>>Alle europæiske lande har underskrevet kvindekonventioner, hvor kvinders kontrol over egen frugtbarhed bliver beskrevet som en menneskeret. Men samtidig har en række lande i Europa konkordater med Den Hellige Stol, som går i stik modsat retning,<< siger Kari E. Børresen og tilføjer, at Vatikanet sammen med otte muslimske lande og USA ikke har underskrevet FN's Konvention om diskriminering af kvinder, CEDAW, og at disse alle stemte ihærdigt imod kvinders rettigheder ved FN's kvindekonferencer i Cairo 1994 og Peking i 1995.
>>I Norden har vi en fejlagtig opfattelse af, at religion er en privatsag, som man for alt i verden skal beskytte mod indblanding. Men vi bliver nødt til at indse, at religion grundlæggende er en kollektiv faktor. Det er kun, fordi vi har en politisk statsfeminisme, og kirken har været under politisk kontrol, at det er lykkedes for kvinder at få den status, de har i Norden i dag, << siger Børresen, der selv er katolik. Hun mener, at det helt grundlæggende problem er, at mænd har forrang for kvinder i alle de store verdensreligioner, deriblandt katolicismen.
>>Den katolske kirke anerkender ikke, at kvinder også er dækket ind under menneskerettighederne. For den er kvinden kun skabt som et nødvendigt redskab for mænds forplantning,<< siger Børresen og understreger, at de universelle menneskerettigheder er en sekulær forestilling med rod i oplysningstiden, og at det ikke var før 1900-tallet, at disse rettigheder blev udbredt til også at dække kvinder.
Sociallovgivningen, familieretten og hvad der ellers normalt falder ind under disse punkter blander EU sig ikke i. Og det giver et modsætningsforhold mellem EU's officielle mål om ligestilling mellem mænd og kvinder og de gældende kønsrollemønstre, der ofte har rod i den kristne tro.
>>I den offentlige ligestillingsdebat har man ikke erkendt, hvad det indebærer at have ligestilling. Det skal være et aktivt valg fra statens side, fordi det også har nogle økonomiske konsekvenser. Det koster en masse, som man ikke kan forvente at fattige lande kan overskue at sætte i værk. Så så længe man opretholder sociallovgivningen som noget nationalt, vil der ikke kommer til at opstå en europæisk feminisme eller et europæisk velfærdssamfund,<< siger hun.
Hun bebrejder også dem, der binder Europas demografiske udvikling og de faldende fødselstal sammen med den manglende tro på Gud, og det faktum, at der er sat penge af på EU's store forskningsprogram til at studere familiens kollaps, hvilket har en snert af afdøde Pave Johannes Paul II's forudsigelser over sig, om at Europa går mod demografiske selvmord, fordi vi har forsaget religionen og familien.
Og den debat er forfejlet, mener Kari E. Børresen.
>>Det handler jo ikke om, at der er for lidt religion, men at der er for lidt velfærdssamfund. De nordiske lande er dem, der kan fremvise de højeste fødselstal, og hvor der er de færreste tilfælde af abort,<< siger hun.
Ifølge både Kari E. Børresen og Lene Sjørup er der ingen hjælp at hente hos EU's to nyeste medlemmer, Bulgarien og Rumænien, der kom ind i klubben ved årsskiftet. Begge har et overvældende flertal af ortodokse kristne, der i spørgsmål om forplantning og kvinders rettigheder er endnu mere konservative end Romerkirken.
>>Så sent som i sidste uge var den nye rumænske ambassadør i audiens hos paven, der fremhævede vigtigheden af familiens rolle i samfundet, og der er de ortodokse på helt samme linje som katolikkerne,<< siger Lene Sjørup.
>>Den ortodokse kirke har jo slet ikke været igennem en oplysningstid. De har stadig menstruationstabuer, hvor kvinder bliver anset for at være urene og ikke må gå til alters, når de menstruerer. Ligesom i den katolske kirke kan kvinde heller ikke præstevies, og dermed er de udelukket fra alle beslutningsprocesser og alle muligheder for at være med til at påvirke kirken indefra. Og nu kan de katolske og ortodokse kræfter slå sig sammen på disse spørgsmål på den europæiske scene. Den forening er et tilbageslag,<< siger Kari E. Børresen. La bella ItaliaCommunity 2008 Italiens kvinder har erstattet kvindekampen med en rolle som enten mønstermor eller sexobjekt. Samtidig har de den vesteuropæiske rekord ilav beskæftigelse og har hverken råd eller tid til at få børn. Blandt andet fordi de italienske mænd stadig opfører sig, som om de bor hjemme hos mamma. "Det er, som om vores samfund har glemt os", siger demograf.
Af: Rikke Albrechtsen Foto: Getty Images m. fl.
Det er nogle gange svært at vurdere, om Italiens nyligt genvalgte statsminister Silvio Berlusconi bare er et misforstået komisk talent, eller om han rent faktisk mener, hvad han siger, når han taler om og med kvinder. Manden, der sidder på magten i Italien har således en unik evne til at flirte med damerne, samtidig med at han fornærmer deres intellekt til det grænseløse. En evne, han demonstrerede et par uger før slutspurten på sidste måneds valgkamp, da han kom med en speciel bøn til Italiens kvindelige vælgere:
- Mine damer, på valgdagene har jeg en særlig mission til jer: Tag jer af maden. Tag nogle søde sager med til stemmeoptællerne, sagde manden, der tidligere har opfordret udenlandske virksomheder til at slå sig ned i Italien med begrundelsen, at Italien både kan byde på godt vejr og smukke sekretærer.
Selv om få italienske mænd på samme måde som den 71-årige storcharmør ligefrem giver udtryk for, at de italienske kvinder bedst udfører deres demokratiske pligt ved at bage kager, så er han ifølge ledende antropologer et godt billede på den mentalitet, der gør Italien til et 'fallisk, gerontokratisk samfund', hvor mændene - især de gamle - sidderbenhårdt på magtpositionerne.
- Vi er præget af en middelhavskultur, hvor mændenes opfattelse er, at kvinderne hellere burde blive derhjemme. Fordi det ikke er politisk korrekt, er det ikke noget, de italienske mænd siger højt, men det er det, de mener, siger Cristina Bombelli, der har undervist kommende italienske forretningsfolk ved MBA-uddannelsen på Milanos Bocconi-universitet i 20 år og har været med til at stifte business-netværket Laboratorio Armonia, der arbejder på at fremme ligestillingen på arbejdspladserne, inden hun åbnede sit eget konsulentfirma.
Og det med ligestillingen er bestemt ikke nået så langt, som hun kunne ønske sig. De italienske kvinder har den vesteuropæiske rekord i lav beskæftigelse med kun lige godt halvdelen af kvinderne ude på arbejdspladserne. De sidder på det samme antal pladser i parlamentet som for 30 år siden - cirka 15 procent, og de har en forsvindende lille andel af de ledende stillinger.
Dette og andre lidet glorværdige meritter har gjort, at World Economic Forums årlige ligestillingsrapport placerer Italien på en 84.-plads ud af 128 lande. Placeret som nummer sjok i EU, bag lande som Rumænien og Bulgarien, som normalt bliver tildelt rollen som Unionens socialøkonomiske sorteper, og overgået af lande som Kenya, Tadsjikistan og Mongoliet, der ifølge undersøgelsen er rene ligestillingshøjborge i sammenligning med Italien.
- Det er skamfuldt, siger Cristina Bombelli.
Baben og la mamma En af de underliggende årsager skal findes i det syn på kvinden i Italien, der bedst kan beskrives som en klassisk luder-madonna stereotyp, som især medierne er storforbrugere af. Det er i hvert fald, hvad forskningschef for kulturelle studier ved socialforskningsinstituttet Censis, sociolog Elisa Manna kan konkludere. Hun har studeret repræsentationen af kvinder i de europæiske tv-medier og med mismod konstateret, at Italiens sendeflade glimrer ved at have et skævvredet kvindebillede, der overgår alle andre europæiske lande. Og at det er en trend, der på trods af 40 års kvindekamp er tiltagende snarere end aftagende.
- Den kulturelle opfattelse af kvinder er blevet bombet tilbage, og vi er gået over til et billede af kvinden, der er som taget ud fra 50'erne med den lille forskel, at der nu også er en meget stærk fokusering på kvinden som sexobjekt, siger hun og hentyder til den karakteristiske italienske vane med at krydre selv tilforladelige familiequizshows med et eget korps af letpåklædte damer i pailletbikinier. Mens talkshowværter flankeres af topmodel-babes, som udvælges ved offentlige casting-sessions.
Resultatet er det, som hun beskriver som et utroligt reduceret kvindebillede, der ud over rollen som seksuelt rovdyr eller sanger/danser/starlet også kan få lov til at være offer og optræde grædende i nyhedsudsendelser. Hvis hun altså ikke portrætteres som prototypen på la mamma, der laver tomatsauce fra bunden.
- Den evigt glade husmor, der elsker at forbruge forskellige husholdningsmaskiner. Du ved - den perfekte kvinde. Som Nicole Kidman i den der film, siger Elisa Manna og hentyder til genindspilningen af The Stepford Wives, hvor mændene har skiftet deres egenrådige koner ud med kagebagende robotkvinder, der opfører sig som en mellemting mellem husfaktota og sexkillinger.
Fagfolk er der til gengæld næsten ingen af.
- Hvis kvinder bliver inviteret i tv som eksperter, så er de eksperter i haute cuisine eller mode, men de er der aldrig i rollen som læger eller advokater, siger hun.
For Elisa Manna er det et problem, fordi det skaber et fravær af stærke, kvindelige forbilleder.
- Det giver et fuldstændigt åndssvagt signal til unge piger, som tror, at det er nok at være smuk og sexet og få et job på tv for at kunne klare sig i livet, siger hun og påpeger, at det allerede slår igennem i den yngre generation, som dyrker et meget aggressivt og udfordrende skønhedsideal.
- Altså godt nok er vi modens land, men der er en ægte besættelse omkring alt, hvad der hedder makeup og plastikkirurgi. I Italien ønsker de unge piger sig nye bryster i 18-års fødselsdagsgave, siger Elisa Manna.
For hende at se mangler der en anerkendelse af, at det er et problem, at man kan markedsføre alting med baller og bryster, og at kvinderne har rollen som blikfang, men sjældent får lov til at sige to sammenhængende sætninger på italiensk tv.
- Der er stadig ikke nogen accept af, at det kulturelle billede har en indflydelse på det virkelige liv. Men det er der jo. For hvis en dreng ser en kvinde som et seksuelt objekt, får vi en situation i fremtiden, hvor kvinden er et objekt, siger hun.
- Det er forfærdeligt for kvinderne i Italien, fordi realiteterne udenfor er fuldstændig anderledes, siger hun og peger på, at de unge italienske kvinder for eksempel klarer sig bedre i skolen og på universiteterne end mændene.
Mandemafiaen Men det er netop efter skolen, at det bliver svært for de italienske kvinder at gøre sig gældende. Blandt andet på grund af en arbejdsmarkedskultur, der er meget maskulin og aggressiv, og som ifølge Cristina Bombelli bedst kan beskrives som mafiaagtig. Fordi den bygger mindre på meritter end på forbindelser.
- Det er ikke bare et kvindeproblem, det er et italiensk problem, siger hun.
- Generelt overvurderer vi betydningen af relationer. Alle har det sådan, at ens egen familie og slægtninge er bedre end andre mennesker, siger Bombelli og understreger, at blandt de kun fem procent af bestyrelsesposterne i de børsnoterede italienske selskaber, der er på kvindehænder, tilhører langt størstedelen damer, der sidder der, fordi de har det rigtige efternavn. Det vil sige, at det reelle antal af kvinder, der er valgt til de italienske bestyrelser uden at have familieforbindelserne i orden, ligger på under to procent.
Resultatet er, at den italienske talentmasse ikke bliver udnyttet ordentligt, med mindre man kender nogen, der kender nogen. Og for kvinderne er det endnu sværere, fordi old boys-netværkene endnu ikke har lært at registrere dem, mener Cristina Bombelli, der påpeger, at det især er umuligt for kvinderne i Syditalien.
Regionen fungerer som en politisk og økonomisk klumpfod på resten af Støvlelandet og er tynget af 20 procents arbejdsløshed og meget lav industriel udvikling. Hvilket er lig med ingen udviklingsmuligheder for kvinderne.
- De talentfulde kvinder flytter enten op nordpå eller til andre lande, siger hun.
En af dem, som har pakket sydfrugterne og forladt en region i stagnation er 37-årige Barbara Mendolicchio. Hun er økonom og arbejder som forsker ved en tænketank i Bruxelles, mens hun skriver på sin anden ph.d.
Hendes første møde med realiteterne på det italienske arbejdsmarked var som forholdsvist nyslået økonom, der blev ansat som chef på et regionalkontor, der fordeler EU-midler til kommunerne i Abruzzo, øst for Rom.
- Alle dem, jeg skulle arbejde sammen med, var mænd over 50, siger Barbara Mendolicchio.
- De betragtede mig som en sekretær. De respekterede mig overhovedet ikke, sukker hun og forklarer, hvordan de ignorerede mødeindkaldelser, sjuskede med deadlines og generelt opførte sig, som om hun ikke eksisterede, ind til den dag hvor hun smækkede kassen i.
- Til sidst sagde jeg, at hvis de ikke kom til møderne, så fik de overhovedet ikke nogen penge til deres projekter, siger hun - og det hjalp.
For hende har der været en frihed forbundet med at flytte ud af Italien. Hun føler sig ikke nær så bundet af en stereotyp om, hvad en rigtig kvinde skal lave, som især er dominerende i det sydlige Italien, hvor hun kommer fra. Når hun er hjemme, bliver hun deprimeret over, hvordan de fleste andre kvinder bruger meget mere energi på at gå til frisøren og i fitnesscenter end at læse bøger, og at de næsten alle sammen står uden for arbejdsmarkedet. Hun føler, at de har svært ved at forstå det liv, som hun lever.
- For dem er det at være forsker ikke et job. Fordi jeg ikke producerer en vare, man kan sælge. Det virker lidt, som om de tror, at jeg er på ferie, når jeg rejser rundt til konferencer, siger hun.
- Generelt misbilliger de min livsstil. Fordi jeg ikke som dem har valgt at ofre min karriere for en mand, siger Barbara Mendolicchio.
Den evige teenager For de italienske kvinder ender det nemlig ofte som et valg mellem karriere og børn, hvilket kan ses på, at der er 20 procents forskel i beskæftigelsesraterne mellem kvinder med børn og dem uden.
Og problemet grundlægges allerede i ungdomsårene, fordi de italienske unge generelt har utrolig svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og ofte skal igennem en lang periode, hvor de går fra det ene ulønnede praktikophold til det andet, eller bliver ansat som 'freelancere', selvstændige eller på usikre korttidskontrakter, så virksomhederne slipper for at betale de sociale omkostninger, der hører til de tunge, stive livstidskontrakter, som italienerne normalt gør brug af.
Det betyder også, at 72 procent af italienerne mellem 20 og 30 år stadig bor hjemme hos mamma. Og omkring halvdelen af dem er endnu ikke flyttet ud, når de er fyldt 35.
- Gennemsnitsalderen er nærmest skræmmende høj, hvis du spørger mig. Nogle siger, at det er godt for det italienske samfund, fordi det styrker båndene mellem generationerne og blablabla. Men der er altså rigtig mange, som gerne vil væk fra deres forældre, men ikke kan, fordi de sidder i usikre jobs, siger demograf Letizia Mencarini fra institut for Statskundskab ved universitetet i Torino, der vedkender, at det også er et resultat af den stærke rolle som la famiglia stadig har i det italienske samfund.
- Det er nok også kulturelt. Vi har mindre sans for selvstændighed, og vi kan lide at være derhjemme, hvor vi bliver opvartet, men det er altså meget svært at være uafhængig her, fordi der ikke er nogen form for socialt boligmarked, og lejeboligere er sjældne og meget dyre, siger Letizia Mencarini.
Den lange skærsilds-agtige indtrædningsfase til det italienske arbejdsmarked, hvor man skal gå så grueligt meget igennem, før man kommer i sikkerhed i et fast job, er ifølge Giovanna Altieri, der er leder af forskningsinstituttet IRES, værst for kvinderne, fordi de bliver slået tilbage til start, hvis de undervejs vælger at få børn, fordi de ofte skal starte forfra i nye korte kontrakter.
Ifølge en ny undersøgelse, hun har gennemført, befinder en femtedel af de italienske kvinder på arbejdsmarkedet sig således på kontrakter, der ikke giver nogen sikkerhed i ansættelsen, ret til barsel eller andre sociale ydelser.
- Risikoen for at miste sit arbejde eller miste muligheden for at gøre karriere, er meget høj, hvis man bliver gravid, siger Giovanna Altieri.
- Det er en af hovedårsagerne til, at folk gerne vil arbejde i det offentlige, fordi i den sektor er du bedre beskyttet, understreger forskeren.
Aldrig tid til børnene Det gør 47-årige Maura Naurin. Hun er dommer i strafferet ved Domstolen i Sassari på Sardinien og har prist sig lykkelig for ikke at være i det private arbejdsliv, da hun fik sine to børn, der i dag er syv og 10 år.
Men at styre et fuldtidsjob og en rolle som mor har alligevel været nærmest umulig for hende, og hun har været nødt til at hyre hjælp udefra for at få tiden til at hænge sammen.
- Jeg har aldrig tid til at se mine børn, siger Maura, som har måttet indse, at der er nogle ting, som hun bare må give afkald på, hvis hun vil have det til at fungere. Og det er en af grundene til, at hun for nylig har skiftet civilretten ud med strafferetten.
- Da jeg arbejde med civil-sager, arbejdede jeg altid fra otte morgen til otte aften, siger hun.
I hendes nye stilling er arbejdstiderne sådan, at hun nogle gange kan få fri allerede ved fem-seks-tiden, hvilket er tidligt for italienske forhold - især på de høje poster.
- Det er mindre hårdt, og de lader mig gå meget tidligere, siger Maura Nardin, som selv om det smerter hende at være så meget væk hjemmefra, aldrig har overvejet at opgive sin karriere.
- Det er jo et arbejde, som man virkelig dedikerer sig til, og som man har kæmpet for. Man gør det jo for sin egen skyld, siger hun.
Landet uden familiepolitik Men den afvejning er der, ifølge Giovanna Altieri fra IRES, rigtig mange kvinder, der ikke har råd til at lave.
- Kvinderne får lavere løn og har dårligere vilkår, og derfor er især de uuddannede mere villige til at trække sig helt ud af arbejdsmarkedet, fordi gevinsten ved at blive ikke er stor nok til at kunne betale nogen for at hjælpe med familien, siger hun og pointerer, at det simpelthen ikke ligger til den italienske offentlige sektor at støtte sine borgere i at forlige børn og job.
- Det er et privat problem for den enkelte familie - ikke for staten, siger Giovanna Altieri.
Men dette private problem bliver offentligt ret hurtigt, i og med at Italien har en af de allerlaveste fødselsrater i EU, hvilket er en tikkende pensionsbombe under en i forvejen skrøbelig økonomi.
Lige nu fødes der 1,3 barn pr kvinde, hvilket er lavere end de to børn, den gennemsnitlige italienske kvinde ifølge undersøgelser ønsker sig. Og langt fra at kunne holde den italienske befolkning fra at skrumpe. Prognoser forudser, at antallet af italienere vil falde fra 58 millioner til omkring 52 millioner over de næste 40 år, hvis ikke der bliver sat gang i bambini-produktionen.
- Det vi oplever nu er, at kvinderne får det første barn sent i livet, ligesom i de fleste andre europæiske lande. Men så har de så svært ved at få det til at hænge sammen, at de simpelthen ikke vil have nummer to, siger demograf Letizia Mencarini fra universitetet i Torino og peger på to vigtige sammenhænge her.
For det første at der langt fra er institutionspladser nok. Kun otte procent af de italienske poder får en plads i en offentlig vuggestue, inden de er tre. Og lægger man de private pasningsordninger til, er det stadig kun 10 procent, der ser indersiden af en offentlig institution, før de når børnehavealderen. For det andet, at faderen er så godt som fraværende i ligningen.
- Kvinderne i Italien lever bare ikke i et ligestillet samfund, og det er ikke noget, jeg siger, fordi jeg er feminist eller sådan noget, understreger hun.
- Hvis du lægger den tid, som de italienske kvinder bruger på deres job, sammen med den tid, de bruger på at holde hus, så arbejder de gennemsnitligt mere end nogen andre kvinder i Europa, siger Mencarini.
Derfor mener hun også, at kvindernes plads på arbejdsmarkedet for rigtig mange mennesker står og falder med, om de kan få hjælp til børnepasningen hos deres forældre.
- Halvdelen af alle italienske småbørn bliver passet af deres bedsteforældre, påpeger demografen.
Bedst er bedste Det har danske Mette Franchetti Pardo oplevet på sin egen krop. Den 77-årige forfatter og forhenværende repræsentant for Dansk Turistråd i Rom er gift med en italiensk mand og er i dag stolt bedstemor til seks italienske børnebørn.
- Hvis Italien ikke havde bedsteforældrene, så kunne de godt lukke. Alt hænger og hviler på dem, det er lige før, de også ammer børnene, siger hun, så klog af både egen erfaring og andres, at hun har skrevet en hel bog om at være bedstemor i Italien.
- Det er det, som hele samfundet støtter sig til. Når min datter skal opereres, så tager jeg ned og tørrer børnene bag ørene og sørger for de kommer i skole, siger hun.
Og det bliver også forventet af dem, fordi de har muligheden for det.
- I min generation er der ingen kvinder, der har arbejdet. Mine veninder og mine svigerinder har alle sammen gået på universitet og fået uddannelser, men de ved ikke, hvad der er op og ned på en kontorstol, siger hun.
På spørgsmålet om, hvorfor børnenes fædre ikke bare tager noget mere ansvar og giver en hånd med, er Mette Franchetti Pardo ved at falde ned af stolen af grin.
- Hahahahaha, skratter det i telefonen fra hjemmet lidt uden for Rom.
- De ville slet ikke kunne tage sig af det. Huset ville brænde og børnene ville dø. Det kan de ikke, siger hun og påpeger, at mændene i hendes generation i hvert fald 'knapt kan komme fløde på et par jordbær'.
Men hun tror, at det trods alt er ved at ændre sig en lille smule.
- Det bliver det nødt til, siger hun
Men demograf Letizia Mencarini har en fornemmelse af, at det godt kan blive rigtigt svært at få vendt den italienske skude.
- I øjeblikket har jeg ikke særlig høje forventninger, for Italien kæmper virkelig på mange planer, siger hun og nævner økonomien, den lave vækst, arbejdsløsheden og udgiften til sygehuse og pensioner, som langsomt gnaver i det italienske samfund, hvor over halvdelen af italienerne decideret føler sig fattige.
- Når ressourcerne er små, så bliver de nødt til at blive brugt med det nøjagtige mål for øje, at de skal være effektive. Og der har familiepolitikken bare ikke nogen høj prioritet, siger Letizia Mencarini.
- Det er, som om samfundet er imod os, siger hun med et suk.
Men ifølge mediesociolog Elisa Manna kommer Italien aldrig ud af moradset, hvis man ikke får kvinderne mobiliseret ordentligt. Og det sker først, hvis man anerkender dem som andet end blikfang.
- Jeg tror meget stærkt på, at kulturen bestemmer den økonomiske situation. Så hvis der er en generel kvindeopfattelse af denne slags, så er det klar, at der kommer en økomisk og politisk kløft. Og faktisk tror jeg ikke, at tingene ændrer sig, før man får ændret kulturen, siger Elisa Manna.
Og det kan synes temmelig op ad bakke med Berlusconi siddende bag tøjlerne. I hvert fald hvis man lytter til det svar, han under valgkampen gav 24-årige Perla Pavoncella, da hun i en direkte tv-debat spurgte, hvordan en ung kvinde som hun nogensinde skulle få råd til at betale en husleje eller stifte familie.
- Måske skulle du tage og gifte dig med én som Berlusconis søn, eller en anden som ikke har den slags problemer, lød rådet fra den altid solbrændte multimilliardær.
- Med et smil som dit kan det måske endda lykkes for dig.
Demokrati af værste skuffeCommunity 2009
EU-parlamentet spænder fra post-fascister, tv-værter og sportsstjerner til forhenværende statsministre og EU-embedsmænd. Community kigger nærmere på det omrejsende cirkus, der skal på valg til sommer og allerede nu lider af en snert af valgfeber.
Af: Rikke Albrechtsen, Bruxelles
EU-parlamentet er unionens enfant terrible. I Ministerrådet og Kommissionen tager de sig til hovedet, når der gang på gang er ballade blandt EU's 785 folkevalgte. Beskidte lobbyaftaler, svindel med assistenternes lønninger, korporligt håndgemæng mellem politikerne og afsløring af kokainsnifning på toiletterne hører til synderegisteret bare i løbet af den igangværende samling. Én parlamentariker har været væk fra forsamlingen for at sidde i fængsel for underslæb, én er blevet anklaget for at have voldtaget en prostitueret, én er blevet dømt for holocaust-benægtelse for bare lige nævne et par ting, som gør det svært at tage forsamlingen helt alvorligt.
Men samtidig har parlamentet rent indflydelsesmæssigt bevæget sig længere og længere væk fra sin status som Mickey Mouse-parlament, som Storbritanniens jernlady Margaret Thatcher hånligt døbte forsamlingen. Nu er man en vægtig partner på stadig større dele af EU-politikken med en fuldt booket dagsorden og med retten til at sige nej til ministrene, hvis man ikke mener, at EU-reglerne er gode nok. Parlamentet skal nå at at behandle mellem 450 og 500 forskellige sager mellem november 2008 og maj 2009, hvor parlamentet officielt går i valgkamp-mode inden hele unionen skal til urnerne i juni, om alt fra EU's klimapakke til regler om arbejdstid over internationale roamingtakster for mobiltelefoni. Samtidig er EU's folkevalgte bare én aktør blandt et væld af andre i et latterligt kompliceret system, hvor deres indflydelse på mange områder er begrænset, mens de på andre områder har fingrene dybt nede i det, der bliver til lov for EU's knap 500 millioner borgere.
EU-parlamentet er EU kondenseret, på godt og ondt. Revl og krat, post-fascister, kommunister, højreradikale, kristendemokrater, socialister og økologer, der repræsenterer over 100 forskellige politiske partier og 27 landes 27 forskellige måder at lave politik på.
Samtidig gør den lave stemmeprocent ved EU-valgene i kombination med en tendens til, at folk oftestemmer i protest over problemer på den nationale hjemmefront i stedet for at interessere sig for, hvad der foregår på EU-plan, at man får en ret broget forsamling ud af det.
EU-parlamentet har ry for at være en slags retrætepost for semi-pensionerede toppolitikere. Men samtidig viser tallene, at der sendes en ordentlig bunke uerfarne folk til Bruxelles og Strasbourg, forklarer Maja Kluger Rasmussen, der skriver ph.d. ved London School of Economics og har arbejdet intensivt med EU-parlamentet i mange år.
− Nogle er virkelig politiske jomfruer, siger, siger hun.
− Efter valget i 2004 var der 405 helt nye parlamentarikere, siger Maja Kluger Rasmussen. Her af har kun en tredjedel af dem siddet i det lokale folketing derhjemme. Mens 10 procent af dem har siddet i en af EU's institutioner. En stor del af de andre er folk med en kendt profil i deres hjemland fra alle mulige andre sammenhænge.
Det gælder ikke for 33-årige Dan Jørgensen, der også var helt ny i 2004, men som siden har gjort lynkarriere i parlamentet og kommer til at stå som Socialdemokraternes spidskandidat til juni. Da Community møder ham på hans lettere kaotiske kontor på 11. sal med udsigt over Bruxelles' tage en diset, grå vintermorgen fortæller han, at det kulørte persongalleri ikke nødvendigvis er en dårlig ting.
− Der er da helt sikkert nogle kendisser, som man aldrig ser, siger Dan Jørgensen men understreger, at det vigtige ikke er, hvorvidt han sidder over for forhenværende skuespillere, astronauter, tv-værter eller statsministre.
− Det, der betyder noget, er hvordan de opfører sig ved forhandlingsbordet, siger han.
Halløj i plenaren Men en ting er, hvad der sker bag lukkede døre, noget andet er, hvordan det foregår i plenarsalen. Og her har parlamentarikerne en debatstil, der får det danske folketing til at ligne en begravelsesforsamling i sammenligning. Bølgerne går tit meget højt. Der er blevet råbt og buhet og folk har haft bannere, flag og det, der var værre med ind til samlingen, hvilket den svenske parlamentariker Charlotte Cederschiöld kan skrive under på. Hun blev engang truet fysisk med et kæmpekors af en ophidset polsk kollega midt i plenarsalen, efter at hun havde formastet sig til at slukke for hans mikrofon, fordi han overskred sin taletid.
Og selv om det altid har været en broget forsamling, er det blevet så grelt, at Parlamentet har måttet vedtage et nyt sæt regler for opførslen i plenaren, der kan 'finde en balance, som sætter Parlamentet i stand til på én gang at være farverigt og værdigt', som den franske parlamentariker Gerard Onesta udtrykte det. En af dem, der har haft de farverige indslag tæt inde på livet, er Danmarks mr. No, Jens Peter Bonde fra Juni-Bevægelsen, der som den eneste dansker har siddet i parlamentet lige siden det første direkte valg i 1979 (30 år uden kontakt til den virkelige verden, som han selv beskriver det). I foråret trak han sig fra sit sæde for at køre den næstkommanderende Hanne Dahl i stilling til valget til sommer, men indtil da sad han i spidsen for en gruppe, som Politiken drillende døbte Bondes børnehave. Her har han skullet favne både separatistiske italienere, nationalistiske briter, reformerede afholdsmænd fra Holland og rabiate katolske polakker. Herunder blandt andet ovennævnte krucifikssvingende Witold Tomczak.
Bondes vise ord oven på en karriere, hvor han har ledt en række politiske grupper og lært sig kunsten at manøvrere på de bonede gulve, er, at man bliver nødt til at lade der være plads til forskellighed.
− Man skal lære at respektere og forstå de andre. Hvis ikke man kan det, så kan man lige så godt glemme det, siger Jens Peter Bonde.
På trods af hans gruppes forkærlighed for at lave scener advokerer han selv for en mere afdæmpet stil.
− Hvis jeg havde stået og råbt op om, hvad jeg ville have, så var jeg aldrig kommet nogen vegne, siger han og påpeger, at det er politikeren, der kan svæve over vandene og samle et flertal uden at gøre stads af sig, der har den virkelige magt.
− Den dygtige politiker er ham, der gør sig selv usynlig. Men paradokset er, at den grå eminence ikke vil blive valgt til næste valg, hvis ikke han promoverer sig offentligt. Så det strider mod hele det parlamentariske princip, siger Jens Peter Bonde
Men 'heldigvis' er der faktisk ret sjældent fokus på parlamentarikernes arbejde fra EU-pressens side.
− Jeg blev overrasket over, hvor meget det betyder, at der ikke er medieopmærksomhed på, siger Dan Jørgensen, der mener, at det ikke som hjemme i Folketinget er pressen, der sætter dagsordenen for parlamentarikerne, fordi der simpelthen ikke er den samme bevågenhed. Og det giver dem et større frirum til at studehandle, som det passer dem, uden at de bliver holdt op på, at de for eksempel har skiftet mening midt i et sagsforløb for at sikre et flertal.
− Det positive er, at vi kan tillade os at være meget mere pragmatiske og konstruktive. Det negative er selvfølgelig, at det er et kæmpe demokratisk problem, at der ikke er nogen fokus på dem, der laver halvdelen af de love, som gælder i EU, siger socialdemokraten.
Vil ikke glemmes i EU-eksil Det kender 32-årige Louise Feilberg, der er kandidat til EU-parlamentet, alt for godt.
− Jeg gider ikke skyde skylden på medierne, fordi jeg jo sagtens kan forstå, at det er nemmere at skrive om vuggestuer derhjemme eller noget andet vedkommende og tæt på end om en betænkning om Basel II-aftalen (regulering af bankvirksomhed, red.). Det er da klart. Meget af EU-stoffet er rigtig tungt og svært at formidle, siger Louise Feilberg
Hun stiller op for Venstre og har trådt sine professionelle barnesko i Parlamentet. Taget turen fra praktikant til vandbærer for den garvede Venstre-politiker Karin Riis-Jørgensen for at ende som politisk rådgiver for den liberale gruppe i parlamentet, inden hun tog hjem til København i starten af 2008.
Hendes analyse er, at Parlamentet i panik over ikke at slå igennem i offentligheden hægter sig på hvilken som helst dagsorden i håb om at skabe opmærksomhed. Hun påpeger, at over en tredjedel af alle de ting, som der blev stemt om i sidste valgperiode, var områder, som de reelt ikke havde politisk indflydelse på, men hvor man bare udsteder en ikke-bindende 'parlamentet mener'-resolution.
− Det er lige vel meget, hvis du spørger mig. Og det er ærgerligt, men forståeligt, fordi man tit tager ting op, der allerede har mediernes bevågenhed, og som derfor måske kan give presseomtale, siger hun, men understreger, at det jo tager tid og energi væk fra de rigtige dagsordener.
På den anden side har parlamentet status som EU's debatforum. Det er blevet beskrevet som verdens største ølkasse, som alle med en sag stiller sig op på for at råbe de omliggende EU-magtcentre op. Parlamentet er et politisk gedemarked, hvor folk der vil have bedre stomi-poser kan få ørenlyd side om side med religiøse overhoveder, der er sure over Muhammed-tegningerne og unge landmænd, der føler sig klemt af globaliseringen. Det er en platform, hvor folk som sangerne Juanes, Nana Moskouri og Alanis Morrissette kommer forbi for at sætte fokus på henholdsvis regler mod anti-personnelminer, intellektuel ejendomsret for kunstnere og kampen mod global opvarmning. Ikke en uge går, uden at nogen har smækket en udstilling op, præsenteret traditionel folkedans fra en EU-afkrog eller afholdt en høring om et eller andet perifært problem, som EU-parlamentet alligevel ikke har nogen indflydelse på.
Det omrejsende cirkus Så det er ikke noget under, at det nogle gange kan være svært at finde ud af, hvad det er, der foregår. Og Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne indrømmer da også blankt, at langt de fleste af de folk, han møder, når han er hjemme og passe valgkredsen, da heller ikke har den ringeste idé om, hvad præcis det er, deres folkevalgte laver dernede i Bruxelles og Strasbourg.
For store dele af offentligheden er parlamentet mest kendt for de generøse rejsepenge, parlamentarikerne modtager, og det faktum, at de bevæger sig i pendulfart mellem deres to hovedsæder i Bruxelles og Strasbourg på skatteborgernes regning.
Og især de fire dage om måneden, som parlamentarikerne skal tilbringe i det franske hovedkvarter, er blevet til et symbol på det rådne ved EU. På papiret er det, fordi parlamentets tilstedeværelse på grænsen mellem Tyskland og Frankrig er et symbol på fredens Europa. Men i virkelighedens verden tæller det mere, at Strasbourg by er overordentlig glad for sine gæster og de op mod 2000 assistenter, lobbyister, EU-diplomater og journalister, som de trækker med i kølvandet. Og uden et ja fra den franske præsident til en sammenlægning, ingen aftale.
− Jeg synes selv, at det er totalt flovt, og det gør, at vi får et dårligt ry. Men det er ikke vores beslutning, siger Dan Jørgensen
Og det er, som om det månedlige rejsecirkus bare bliver mere og mere grotesk. Tidligere på året fandt man asbest i dele af Strasbourg-bygningen, og som om det ikke var et dårligt nok varsel, faldt dele af taget ned over parlamentarikernes stolerækker, mens de var på sommerferie.
− For nogle er det her beviset på, at EU bare ikke fungerer, sukker Louise Feilberg fra Venstre, der fremhæver, at man ikke engang nedværdigede sig til at diskutere emnet, efter en svensk parlamentariker havde gigantisk opbakning til en underskriftsindsamling mod rejseshowet.
−Jeg syntes godt, at stats- og regeringscheferne kunne have taget det mere seriøst. Det var trods alt over en million borgere, siger hun.
− Når nu det er, så finder man jo de fordele, der er ved det. At alle er samlet i Strasbourg, og det bare fungerer. Men det er da fuldstændig omsonst, og jeg synes det er noget pjat, men vi kan ikke gøre så meget ved det, siger Louise Feilberg.
EU og tronfølgeren Kender vi danskerne ret, vil den almindelige ligegyldighed omkring, hvem man sender til Bruxelles og Strasbourg gøre, at mere end halvdelen af befolkningen bliver hjemme den 7. juni, med mindre altså Anders Fogh Rasmussens smarte move med at lægge en afstemning om tronfølgerloven samme dag, lokker flere til urnerne end normalt.
− Det ville være fantastisk at tænke sig, at den intense interesse, med hvilken europæerne har fulgt USA's præsidentvalg i dag, kunne blive matchet af amerikanere ved Europa-parlamentsvalgene i 2009, sagde Parlamentets siddende formand Hans Gert Pöttering håbefuldt, da Barack Obama blev valgt.
Men sandheden er, at det ville være et mirakel, hvis bare europæerne ville interessere sig for det.
Og spørger man den veteranen Jens Peter Bonde, så kommer befolkningerne ikke til at tage parlamentet alvorligt, før det selv får ryddet op i egne rækker og får skabt mere gennemsigtighed.
− Der skal være fuld åbenhed omkring afstemninger, penge og rejser, og det skal være muligt, at se, om man har ansat sin egen hund eller sin kone, siger Jens Peter Bonde, der mener, at parlamentets manglende omhu med offentlige midler skaber mistillid og uvilje i EU's befolkninger.
− Det er en selvskabt plage, som kun går over, hvis man starter med at rense ud, siger Jens Peter Bonde.
Det vidste du ikke om EP: -Der findes en etage 5 ½ i parlamentsbygningen i Bruxelles -Parlamentet har sit eget fitnesscenter, posthus, supermarked, hotel, bederum, frisørsalon og kommunekontor plus fire-fem forskellige bankfilialer inde i bygningen, så de behøver rent faktisk ikke forlade bygningen, når de er i Bruxelles. − Det er derfor, vi er så blege, siger Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne. -Parlamentarikerne tjener det samme som de folkevalgte i deres hjemland, hvilket giver enorme lønforskelle, fra italieneren, der kan hæve næsten 100.000 kr. om måneden til ungareren, der får 6000 kr. om måneden. Systemet ændres til en enhedsløn fra næste valg. -20.000 tons CO2 koster det i miljøregnskabet at flytte parlamentarikerne og deres lastvognstog fyldt med papirer de 435 km frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg. -Bygningen i Strasbourg står tom 80 procent af tiden. -Der er syv politiske grupper i parlamentet og en række løsgængere
|